lørdag den 31. december 2016

Farvel 2016

Det er tid at sige farvel til 2016.

Det har  været et dejligt år. 
Vi har selvfølgelig haft vores problemer og udfordringer, som alle andre også har.
Generelt set har det været et godt år.

Masser af skønne oplevelser og samvær med dejlige mennesker. Der er sket mange gode ting hjemme både med mig og med pigerne. Vi har haft fantastiske oplevelser og hyggeligt samvær med med familien.

For 2016 ønskede jeg følgende:
At blogge mere. Håber det kan blive til mindst 1-2 indlæg om ugen.
At få lavet nogle af alle mine UFOér færdige.
At få nedbragt lageret af garn og stof


Det lykkes at få blogget mere. I perioder har der været meget stille og i andre perioder har der været indlæg næsten dagligt. Jeg har bedst tid til bloggen, når jeg har ferie og fri.

Det lykkes også at komme af med et par ufo'er, men jeg er bange for at flere er kommet til. Jeg har ikke tal på mine ufo'er, så det er en fornemmelse

Det lykkes ikke at få nedbragt lageret af garn og stof. Tværimod. Det er godt nok svært, når man lige synes man mangler noget. Jeg bliver nemt fristet når det kommer til garn. Jeg er begyndt kun at købe garn efter projekter, men mange projekter når ikke at komme i gang. Der er købt en del orkis garn. Der er til mange projekter i et nøgle.  Jeg havde ikke noget orkis garn i forevejen, da det er nyt for mig at orkere. Jeg synes man er nødt til at have et basis lager ik'

Ialt er der blevet lavet 75 projekter, nogle små og andre store. Der er forsvundet  3.234 gram garn/stof fra lageret. Jeg vil ikke fortælle, hvor meget der er kommet ind.


Billedresultat for godt nytår

onsdag den 28. december 2016

Mini adventskrans

Jeg ved godt at julen er slut. December blev bare ikke som planlagt. Jeg havde planlagt masser af tid til strik og hækling. Den tid blev optaget af arrangementer og andre ting der dukkede op efterhånden som december skred frem.

Den ene adventkrans beholder jeg selv. Den anden kommer i den tomme gavekasse.
Jeg har nemlig tømt gavekassen for alt som ikke er blevet brugt. Nogle af tingene har ligget i flere år.
Jeg har givet det til genbrug, så er der måske nogle andre som kan få glæde af det.




Opskrift: Gitte fra En kreativ verden har lavet opskriften
Garn: bomuld
Hæklenål: 2,50
Størrelse: 8 cm i diameter 
Forbrug: 20 g
Bemærkninger:

tirsdag den 27. december 2016

Holder til plastposer

Jeg har juleferie i denne uge.

Ferien bliver brugt til at rydde ud og gøre hovedrent i køkkenet. Alt skuffer og skabe bliver tømt og gjort rene. Det som ikke længere skal være i mine skaber kommer til genbrug.

Plastposerne skal have et nyt opbevaring sted.

Derfor har jeg syet en holder til dem. Den skal op at hænge på væggen i køkkenet. Plastposerne kommes i øverst og pilles ud nederst.

Stoffet er en gammel rest jeg havde liggende. Det er ellers sjældent jeg har så store rester.



Opskrift: Lag din egen poseholder af Ida Røssland. Opskriften er gratis og kan hentes Her
Stof: En rest fløjl
Størrelse:  57 cm fra top til bund, 
Forbrug: 60 g
Bemærkninger:

mandag den 26. december 2016

Geilsk Mystery Kal Clue 5

Endelig lykkes det mig at få clue 5 færdig.

Sjalet blev lagt væk efter clue 4. Jeg kunne ikke koncentrer mig om at lave det.

Jeg håber at kunne indhente det forsømte, så jeg er klar til clue 9 i starten af januar.





søndag den 25. december 2016

Red Barnet sjal

Jeg har ferie. Det betyder tid til at få nogle af mine mange projekter færdige.

Det første som er blevet færdigt er mit Red Barnet sjal.

Man køber et kit hos Woolspire. Man får garn og opskrift. Samtidig støtter man Red Barnet med kr. 100,00.

Sjalet er designet af Charlotte Kaae. Det er nemt at strikke. Kanten strikkes på. Det er hurtigt at lære mønster rapporten, så man ikke hele tiden skal kigge i opskriften.





Opskrift: Red Barnet sjal designet af Charlotte Kaae.
Garn: Pus fra Du store alpakka ( 75 % baby alpakka, 17 % akryl og 13 % Polyamid
Pind: 8.00
Størrelse:  62 cm fra top til bund, 140 cm fra spids til spids
Forbrug: 210 g
Bemærkninger: Sjalet beholder jeg selv. Det har en god størrelse til arbejdsbrug

lørdag den 24. december 2016

Nissehue

Jeg har strikket en nissehue til mig selv.

Opskriften er fra Tusindfryd. En gratis opskrift på en børnenissehue.
Jeg har tilpasset opskriften, så huen passer mig. Jeg er ikke så god til at have en hue på, derfor er den lavet temmelig løs.





Opskrift: Nissehue fra Tusindfryd
Garn: Smart garn fra Sandnes. 100 % uld
Pind: 3,50 mm
Størrelse:  løs voksen
Forbrug: 186 g
Bemærkninger: Opskriften er tilpasset.

Håber alle får en dejlig aften
Glædelig jul

torsdag den 22. december 2016

Blonde top

Til nederdelen som jeg viste i går har den unge dame valgt en blonde top.
Toppen er tilpasset formålet.

Hun skal have en almindelig sort ærme løs top inde under.

Datteren er super glad for sit out fit. Det er det vigtigste




Opskrift:Rullekrave bluse fra Stoff & Stil
Stof: Blondestof fra Stoff & Stil
Størrelse:  str. 36 tilrettet
Forbrug: 73 g
Bemærkninger: Mønstret er tilpasset til den unge dame. Mønstret er lavet til stretch stof. Stoffet giver sig lidt, men ikke meget så den er meget slim fit. Jeg har også ændre kraven. Den som var med mønstret blev for høj. Der er taget 10 cm af længde.




onsdag den 21. december 2016

½ sol nederdel

Den lille skal til gallafest i denne uge på skolen. Hun går i 9. klasse og en af lærerne synes det kunne være sjovt at holde sådan en fest for eleverne.

De skal selv medbringe mad og drikke og være klædt i galla eller festligt tøj.

Min datter går meget sjældent med kjole. Hun passer ikke til standard mål, så der var ingen af storesøsters kjoler, som kunne passe. De kjoler hun fandt på nettet var for dyre så vi endte med en "mor syr" kjole.

Hun har valgt en to delt. Nederdelen er en halv sol.




Opskrift:Nederdel ½ sol fra Stoff & Stil
Stof: crepe georgette fra Stoff & Stil
Størrelse:  str. s tilrettet
Forbrug: 479 g
Bemærkninger: Mønstret er tilpasset til den unge dame. Hun har nemlig ikke standard mål.




mandag den 19. december 2016

Orkis flakon

I går 4. søndag i advent fik min mor denne orkis flakon i gave


Det er mit største orkis projekt indtil videre. Det har taget mange timer.
Der er pillet op en del gange, omgang 3 blev klippet helt af og lavet om, der er øget tråd flere gange og det har været en udfordring at følge mønstret.
Mine evner er helt klart blevet forbedret og jeg har lært en del undervejs

Opskrift: Orkisbladet nr. 57 - Den lette flakon - designet af Inga Madsen
Garn: Orkis garn nr. 20 fra Babylo
Størrelse:  18 cm bred og 18 cm lang
Forbrug: 9 g
Bemærkninger: 

søndag den 18. december 2016

Endnu et hæklet håndklæde

Hæklede håndklæder er gode at have med i toget og når man ellers er ude.

Det fylder ikke meget og mønstrene er sjældent ret svære.

Dette håndklæde har været færdigt længe, men da det ikke er til at vide hvem som følger med har jeg lært at vente med at vise det færdige arbejde frem indtil det er givet til modtageren.

Dette håndklæde har min far fået i advents gave idag.


Opskrift:  Håndklæde med bobler 2 af @59astrid
Garn: Bomuld
Pind: hæklenål str. 3,00
Størrelse:  36 cm høj og 36 cm bred
Forbrug: 65 g
Bemærkninger:

tirsdag den 29. november 2016

Hjerte håndklæde 1

I efterårsferien holdt vi ferie i varmenen.

I flyveren startede jeg op på dette håndklæde.

Da vi kom hjem fra ferie var håndklædet næsten færdigt.

Idag har jeg taget mig sammen og lavet de sidste 3 omgange som manglede.

Håndklædet er til mig selv. De er gode at have til hænder på badeværelset.




Opskrift:  Hæklet hjertehåndklæde 1 af @59astrid
Garn: Bomuld
Pind: hæklenål str. 3,00
Størrelse:  38 cm høj og 38 cm bred
Forbrug: 78 g

onsdag den 23. november 2016

Geilsk Mystery Kal clue 4

Clue 4 er færdig.

Det er stadig spændende. Hele tiden sker der noget. Mønstret i clue 1 kan jeg uden at kigge i mønstret, men det kan jeg ikke med nogle af de andre.

Det er absolut ikke tv strik.

Jeg ser frem til clue 5


søndag den 20. november 2016

Nissehoved

I starten af november var jeg på orkiskursus.

Jeg fik lavet dette nissehoved. Jeg fik lært at lave falske buer og picoter.

Først i denne uge fik jeg købt en perle til kvasten. Den så lidt bar ud uden.




Opskrift: Nissehoved B 2016 af Lene Bjørn
Garn: Orkis garn nr. 20
Størrelse:  5,5cm bred og 8,5 cm lang
Forbrug: 1 g
Bemærkninger: 

lørdag den 19. november 2016

Geilsk mystery kal clue 3

Clue 3 er blevet færdig idag.

Jeg synes ikke det er svært, men der er meget at holde styr på.
Hver mønsterrapport er ikke lige lange, så det er nødvendigt at holde styr på hvor langt man i hvert mønster.

Det er absolut ikke tv strik. Til gengæld sker der hele tiden noget på pinden.


Clue 4 er kommet så jeg skal videre med sjalet.

søndag den 13. november 2016

Hæklet scrunchie

For et stykke tid siden syede jeg et par scrunchies til den yngste.
Stoffet er for glat så de glider ud af håret.

Nu har jeg hæklet en scrunchie til hende. En test vil vise om den sidder bedre end de syet.

 Hun har selv været i kassen med bomuld og finde den farve hun gerne ville have.


Opskrift: Scrunchie af Ganci Designs (instagram @louiseganci)
Garn: Bomuld
Pind: hæklenål str. 3,00
Forbrug: 17 g



lørdag den 12. november 2016

Geilsk Mystery Kal Clue 2

Clue 2 fik jeg hurtigt strikket.

Blomstermønstret var lidt svært, men heldigviser der en god tekst i opskriften og en video på youtube.

Da de pinde var strikket gik det nemt.


Det bliver spændende at se hvad clue 3 byder på

fredag den 11. november 2016

Geilsk Mystery Kal Clue 1

Ligesom mange andre deltager jeg også i Geilsk Mystery Kal Resumé

Jeg har købt garnet som passer til, da jeg ikke har noget så tyndt liggende.
Det er Geilsk tynd uld, som bliver brugt. Jeg strikker i gråt.

Clue 1 blev færdig i onsdags

.

Jeg er kommet godt i gang med clue 2. Den er helt sikkert mere spændende end clue 1

mandag den 31. oktober 2016

Halloween

Jeg fejre halloween. Det ved jeg ikke alle gør, men jeg elsker traditioner også selvom de ikke er danske.

Udenfor har 2 græskar stående. Ikke særlig kønne eller fint ud skåret til gengæld var de hyggelige at lave. Pigerne gider ikke, så i år har jeg selv lavet dem.




Pigerne får en choladeslikkepind og jeg får små chokolader.
I går var der flere børn forbi og sige"slik eller ballade". De fik ikke noget for halloween er først idag. Så jeg var bare hende den sure som sagde: "det er først i morgen". Der er chokolade klar til dem som kommer forbi idag.


Håber I alle for en uhyggelig god halloween

søndag den 30. oktober 2016

Garnmonster

Jeg har købt et garnmonster.

Monstret er designet af Sidsel Sangild. Du kan købe det her

Med garnmonstret kan man lave pæne lige kvaster. Den måler 10 cm i højden.

Det allermest smarte og grunden til jeg købte en er at den kan måle størrelsen på hæklenåle.

Det har jeg ikke set andre steder. Den kan måle hæklenåle fra str. 2 til og 8.





lørdag den 29. oktober 2016

Kniplemesse

Hvert år den sidste weekend i oktober er der kniplemesse i Slagelse.

Jeg har været alene afsted i år. Jeg kan godt lide de fordele der er, når man er flere på tur, men nyder det også når jeg er alene afsted.


Jeg havde et par ting på indkøbslisten inden jeg tog afsted. Men må nok indrømme at der kom lidt mere med hjem.

Jeg har købt 2 magnetplader. De er beklædt med stof. Jeg  bruger dem meget både når jeg orkere og strikker efter mønstre. Jeg kunne ikke vælge derfor kom de begge med hjem.

5 nye opskrifter. Den ene bliver solgt til fordel for knæk cancer. Det er en kniple version af knæk cancer blomsten.

En pose nye pinde. Det var tiltrængt. De fleste af mine kniplepinde er arvestykker. De begynder at være lidt skæve og nogle er begyndt at revne.  Den søde sælger gav mig det mørke sæt pinde med.

Et par dato pinde er blevet en tradition. Der er brændt dato og sted ind i håndtaget på pinden. Det køber jeg hver gang. Det giver gode tanker, når de er i brug.

Jeg fik køb lidt nyt orkis garn. Det grønne og gule er til juletræer. Det orange og bleggrønne er til græskar og det sorte er til en heks.

De lang dukker orkisgarn har jeg ingen planer med. Det er håndfarvet. Det er lidt svært at se de fine farver. Ud over orkis brugte sælgeren også garnet til at strikke med på pind 1,5 mm.

Kniplegarnet skal bruges til bogmærker. Lidt perler og nogle nye skytter blev det også til




Det klør i fingrene for at komme i gang, men jeg må nok hellere lave nogle af mine gamle projekter færdige først

søndag den 23. oktober 2016

Kalender

Jeg har købt en ny kalender til 2017

Kalenderen er norsk. Så den indeholder norske helligedage og ikke danske. Det gør ikke mig noget.

Den indeholder 12 strikkeopskrifter. En til hver måned.








søndag den 9. oktober 2016

Neverkont til halsen

Jeg har strikket et rør til halsen i neverkont.
En teknik jeg lærte på kursus i foråret.

Den er strikket på rundpind og istedet for hele tiden at vende har jeg strikket baglæns.
Min vrang bliver næsten pænere, når jeg strikker baglæns end når jeg strikker almindelig vrang.

Planen var iflg. opskriften at strikke med 5 farver. Der skulle skiftes farve ved hver ny runde. Men jeg havde ikke garn nok til ribkant, trekanter og første runde i et nøgle. Jeg har ikke tjekket strikkefastheden. Det gider jeg ikke på sådan et projekt, så det kan være derfor jeg ikke havde garn nok. Det kan også være fordi jeg har strikket i et andet end det originale garn. Pyt

Planen ændrede sig derfor til strik et nøgle færdigt og så skift farve.

Garnet blev købt i sommers, mens vi holdt ferie.




Opskrift:  Au Naturel af Jennifer Callahan - gratis opskrift på Ravelry
Garn: Cottonwool 5 fra Gepard
Pind: 4,00 mm til rib og 5,00 til resten
Størrelse:  26 cm høj og 86 cm rundt
Forbrug: 158 g


Bemærkninger: Jeg har købt mere garn og vil strikke en mere, med farveskift de steder hvor jeg vil have det.


De næste projekter jeg skal lave er hemmeligheder. Derfor kan der godt blive lidt stille den næste tid.
Når hemmelighederne ikke er hemmelige mere skal de nok komme frem her.

lørdag den 8. oktober 2016

Orkis halskæde

Den ældste af mine piger ønskede sig en halskæde i stil med den jeg havde lavet til mig selv.

Den skulle være sort, uden perler og kort.

Selve kæden har været færdig længe. Det har knebet lidt med monteringen.

Garnet er indkøbt til projektet, da sort sjældent er noget jeg bruger i mit håndarbejde.









Opskrift:  Halskæde med knapper - Jane Moody - Orkisbladet nr. 58
Garn: Permin Petra nr. 5
Størrelse:  1,5cm bred og 30 cm lang
Forbrug: 2 g
Bemærkninger: .Jeg har sat magnet lå på så den er nem at få af og på.

søndag den 2. oktober 2016

Scrunchie

Der har længe stået sorte scrunchie på min To-do liste.

De tager ikke særlig lang tid at lave. Det er heller ikke særligt svært.

Det er kedeligt. Derfor har det taget noget tid at få taget mig sammen til at sy dem.

Målene har jeg taget fra en scrunchie som er købt og som iflg. yngste teenager sidder godt.

Nu vil tiden vise om dem jeg har lavet er ligeså gode eller om der skal justeres i målene.

Jeg har klippet stof i 12 x 60 cm og elastik i 22 cm.




søndag den 25. september 2016

Hæklet håndklæde

Igår holdt min mor fødselsdag.

Hun får næsten altid en lille hjemmelavet gave.

I år fik hun et hæklet håndklæde.


Håndklædet er lidt lysere i farven. Det er næsten umuligt at få fanget ordenligt.

Fakta:
Opskrift: Hæklet håndklæde og klud med huse. Designet af @59astrid (Instagram) 
Garn: Bomuld
Pind: 3,00
Forbrug: 77 g garn
Størrelse: 35 x 48 cm 
Bemærkninger: 

søndag den 18. september 2016

Engel med perler

Igår lovede jeg at vise min engel frem

Jeg er meget glad for den selvom den har sine små fejl.




Opskrift:  Engel med perler af Inga Madsen
Garn: Eliza nr. 20
Størrelse: 5 cm bred og 6,5 cm høj
Forbrug: 1 g
Bemærkninger: Sølvperlerne er 3 mm. Hovedet er en 10 mm perle 

lørdag den 17. september 2016

Orkis træf

Jeg har været til orkis træf idag. En begivenheds rig dag med kreative kvinder.

Jeg har fået lært et par nye teknikker, men jeg orkerede en engel.

Englen må I vente med til imorgen. Den skal lige dampes og spændes lidt ud så den ikke er krøllet.

Med i prisen for træffet var også 5 opskrifter, perler til engel og armbånd samt lås til armbånd.



Alle havde selv skytter og garn med. Der var mulighed for garn og udstyrs køb, hvis nu man lige stod og manglede noget.

De fleste arbejdede på et af de udleverede mønstre. Jeg var glad for muligheden for at få hjælp undervejs.

Jeg fik købt lidt garn. Det mørkelilla og guldfarvet garn var planlagt hjemmefra.






søndag den 11. september 2016

Rosenknopp

En klud er røget af pindene.

Denne gang en lyserød Rosenknopp. 




Fakta:
Opskrift: Rosenknopp af Bitta Mikkelborg. 
Garn: Bomuld
Pind: 3,00
Forbrug: 26 g garn
Størrelse: 22 x 27 cm 
Bemærkninger: 

lørdag den 10. september 2016

Tøm skytten

Efter den lyserøde halskæde var der stadig lidt garn tilbage på skytten.

Det er blevet omsat til disse sommerfugle.



Sommerfuglene skal ikke bruges til noget bestemt. Jeg kan bare ikke få mig selv til at smide garn ud. En dag dukker der den rette ide op.

Nyt projekt er på skytten. Denne gang i sort

søndag den 4. september 2016

Orkis halskæde

Under #krealegene fik jeg lavet denne halskæde. Jeg har bare helt glemt at få vist den frem.

Kæden er så lang at den nemt kan komme over hovedet uden at krølle håret.

Jeg har forlænget det originale mønster lidt. Mest for at være sikker på at perlerne ikke vil genere mig, når den er på .


Den er svag rosa. En farve som er svær at tage billed af. Perlerne er grå/blå

Opskrift:  Halskæde med knapper - Jane Moody - Orkisbladet nr. 58
Garn: Permin Petra nr. 5
Størrelse:  1,5cm bred og 51 cm lang
Forbrug: 24 g
Bemærkninger: Opskriften er originalt med knapper, men jeg vil hellere have perler,
Perlerne er 8 mm.

lørdag den 3. september 2016

Garnshopping

Jeg har igen igen været på garnshopping.

Det går den forkerte vej med nedbringelse af lageret. Det stiger. Avs ikke godt.

Det sorte garn er til et orkisprojekt.

Det øvrige garn er magen til det jeg købte i sommerferien, Det er til et halsrør.
Jeg er igang med det jeg købte ind til i sommers, men garnet rækker ikke, som jeg gerne vil have det.

Nu strikker jeg det første færdigt og istedet for planlagte farveskift bliver det "skift farve, når der ikke er mere tilbage i nøglet".

Jeg har også købt bogen Hækl din egen campingtur.
Jeg har endnu ikke prøvet nogle af opskrifterne, Jeg har læst meget i bogen og nær studeret flere af siderne. Om jeg nogensinde får lavet noget fra den vil tiden vise. Jeg synes ideerne i bogen er gode og sjove.




søndag den 28. august 2016

Pengegave øl i krus

Min bror har også haft fødselsdag

Han har fået dette krus øl.




Nu bliver det så spændende at se hvilken gave jeg får til jul eller næste fødselsdag.

Det er kun for sjov. Vi kan få meget sjov ud at give hinanden de mest mærkværdige eller sjove gaver.


lørdag den 27. august 2016

Kreativ pengegave

Min svigerinde har holdt fødselsdag. Hun ønsker sig ikke meget, så det er svært at finde på en pæn gave.

Så en pengegave måtte være løsningen. 

Når jeg giver pengegaver prøver jeg at gøre lidt ud af indpakningen.




Hun fik 3 knallerter i en æske. Knallerterne er lavet af toiletruller, som jeg har lagt mønstret papir om.

Pakket ind i silkepapir og bundet med bånd.

Jeg har brugt hvad jeg havde af rester til både knallert og indhold. 


Pengene er rullet sammen og resten af fyldet er diverse dimser og palietter samt lidt slik

Det var overraskende forholdsvis nemt og hurtigt at lave.

Ideen er ikke min. Du kan finde en DIY her



lørdag den 20. august 2016

Øreringe del 3

OL slutter i morgen. Det gør også #krealegene. Tak til Photomusen for den sjove leg.

Det har været sjovt at deltage. Jeg har nået de mål jeg havde sat mig, hvilket sjældent sker.
Det er blevet til et indlæg på Instagram hverdag og alt garnet samt perler kom i brug.

Udover de 3 sæt øreringe har jeg også arbejdet på en halskæde. Halskæden er også blevet færdig. Den får I at se en anden dag.

Det tredje og sidste sæt øreringe er grønne.


Opskrift:  Floret af Marilee Rockley
Garn: Eliza nr. 10
Størrelse: 3 cm bred og 4 cm høj
Forbrug: 1 g
Bemærkninger: Perlerne er 3 mm. 



torsdag den 18. august 2016

Øreringe del 2

Et par øreringe mere er blevet færdige.


Opskrift:  Floret af Marilee Rockley
Garn: Eliza nr. 10
Størrelse: 3 cm bred og 4 cm høj
Forbrug: 1 g
Bemærkninger: Perlerne er 3 mm. 

tirsdag den 16. august 2016

Øreringe

Et sæt øreringe i orkis er blevet færdige. Der er flere ting som jeg er blevet klogere på undervejs.

Den tid som jeg tidligere har brugt på at øve mig er givet god ud.

Jeg har planlagt at lave 2 sæt mere.



Opskrift:  Floret af Marilee Rockley
Garn: Eliza nr. 10
Størrelse: 3 cm bred og 4 cm høj
Forbrug: 1 g
Bemærkninger: Perlerne er 3 mm. Farven er lidt svær at gengive. Den er lyseblå

søndag den 14. august 2016

Stjerne

En lille julestjerne er blevet færdig.

Den har været nem at lave. Den er god til at øve splitringe.

Stjernen består af 2 trekanter som er sat sammen. For at få den til at holde faconen ved ophængning har jeg været nødt til at hæfte samme 4 steder.





Opskrift: jul 303 af Inger Kristensen Se mere her
Garn: Babylo nr. 20
Størrelse: 8 cm bred og 9 cm høj
Forbrug: 1 g
Bemærkninger: 

fredag den 12. august 2016

Kosmetik pung

De sidste stof er blevet til en kosmetik pung.

Jeg er ikke helt tilfreds. Der er plads til forbedringer. Mønsteret er i 2 størrelser. Jeg har syet den lille. Teksten skeler ikke mellem den store og lille. Der hvor man sætter stroppen og  hvor langt inde man syr taskehjørnerne er det samme for begge størrelser.

Næste gang vil jeg lave ændringer i de 2 mål, når jeg laver den lille.


Opskrift: Toilettaske/kosmetik pung fra Stof og Stil nr. 90047
Stof: Bomulds rester
Størrelse: 20 cm bred og 15 cm høj
Forbrug: 36 g
Bemærkninger:  Jeg finder på noget at bruge den til. Foer stoffet er det samme grå som resteposerne er lavet i.

onsdag den 10. august 2016

Reste poser

Der var en del stof tilbage efter de 2 skraldeposer. Det havde jeg ikke lige forventet.  

Noget af det er blevet omsat til disse poser. 

Det sidste er under syning til en lille taske.



Opskrift: Ingen.
Stof: Bomulds rester, div. rester af bånd
Størrelse: 15 cm bred og 24 cm høj, 22 cm bred og 19 cm høj, 17 cm bred og 19 cm høj
Forbrug: 49 g
Bemærkninger: Den sorte pose beholder jeg selv. De andre kommer i gavekassen. Håber de kan få en anvendelse en dag. 

søndag den 7. august 2016

En quilters skraldespand

En quilters skraldespand er blevet færdig.

Det er et projekt jeg startede på i min sommerferie.

Den skal bruges hjemme. Den fylder for meget til at tage med.

Lukket.


Åben klar til brug







Opskrift: En quilters skraldespand købt hos Syogide i Næstved
Stof: Bomuld købt samme sted.
Størrelse: 14, cm i diameter og 20 cm høj.
Forbrug: 125 g vejer den færdig monteret.
Bemærkninger: I den lille nålepude øverste har jeg brugt plastgranulat fra Stof & Stil. Opskrifter skriver sand, men det kunne jeg ikke lige finde. 

fredag den 5. august 2016

Mit kreative OL start

Idag begynder Mit kreative OL. På instragram: #krealegene

Mit OL projekt er noget i orkis.

Jeg har fundet følgende materialer frem:


Det skulle gerne blive til øreringe og halskæde.

Starten er gået. Jeg skal i gang med at orkere.

Det bliver spændende at følge de andre deltager i deres projekter.








torsdag den 4. august 2016

Mit kreative OL #krealegene

I morgen begynder OL i Rio officielt.  Mens atletterne skal knokle og svede i Brasilien, så deltager jeg i et OL som passer bedre til mig.

Photomusen har sat gang i #krealegene. Det er ikke svært og alle kan være med.

Du kan læse mere og se deltagerne her






søndag den 31. juli 2016

Aks

Min sommerferie er slut. I morgen er det atter arbejdsdag. Det bliver hårdt at få livet tilbage i faste rammer. Jeg kommer til at savne tid til alle mine mange projekter, hygge tiden med pigerne og de lange gåture vi har været på.

Jeg havde planlagt at lave en masse orkis i min ferie. Det fik jeg ikke gjort. Til gengæld har jeg fået lavet en masse andre projekter.

Jeg kan godt lide at strikke klude. Det er et nemt og overskueligt projekt.
De fleste klude jeg laver har forskellige hulmønstre.



Fakta:
Opskrift: Aks af Bitta Mikkelborg. Del 1 af en kludealong som kører på facebook.
Garn: Bomuld
Pind: 3,00
Forbrug: 26 g garn
Størrelse: 23 x 28 cm 
Bemærkninger: Det er en rest jeg har brugt. Der var ikke garn nok, så kluden er 3-4 pinde kortere end mønstret. 


torsdag den 28. juli 2016

Perlebroderi

Dette kit har også ligget i mange år. Jeg har ikke lavet perlebroderi før og det blev købt for at prøve det af.

Jeg fandt en vejledning på nettet inden jeg gik i gang. Jeg forsøgte først med en halv kylling, hvor jeg blev meget klogere. Den pillede jeg op og gik i gang med hele mønstret.

Nu er det afprøvet. Det er ikke lige mig, så det bliver ikke prøvet mere.



Fakta:
Opskrift: Påskeblomst med kyllinger. Materiale sæt J.M. Perlen
Perler: 11/0 perler fra J.M. Perlen
Forbrug: 18 g perler
Størrelse: Almindelig kort størrelse
Bemærkninger: Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til så nu ligger den i gavekassen. 



Perlekassen er kommet i orden. Perlerne er sorteret og klar til brug. I kassen ligger perler, opskrifter og diverse tilbehør. Et enkelt kit er der desværre også tilbage. Opskriften er ikke i pakken, så det kan ikke blive lavet. Jeg har den et sted. Jeg kan bare ikke lige huske hvor.

Næste projekt er en strikket klud. Jeg trænger til at mærke mine strikkepinde igen.

onsdag den 27. juli 2016

Perle klokke

Endnu et perlekit er blevet til et færdigt arbejde.

Da jeg så kittet tænkte jeg: "hvorfor har du købt det?" Det har været lidt sejt at komme et projekt man ikke gider, men kun gør for oprydningens skyld. Jeg er ikke så god til at give væk.


Fakta:
Opskrift: Materiale sæt fra Stenboden
Perler: Stenboden
Forbrug: 58 g perler
Størrelse: 9 cm høj
Bemærkninger: Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til så nu ligger den i gavekassen.  

tirsdag den 26. juli 2016

Juleklokke

Der er flere steder rundt omkring, hvor der bliver holdt jul i juli. 

Den hopper jeg med på et kort øjeblik.

Endnu et kit fra perlekassen er lavet. Jeg har stadigvæk 3 tilbage. 


Fakta:
Opskrift: Materiale sæt fra Stenboden
Perler: Stenboden
Forbrug: 25 g garn
Størrelse: 7 cm høj
Bemærkninger: Denne skal jeg selv beholde. 

13. december

 Lys Opskriften er Needle Tree nr. 7 af Frankie Brown. Findes gratis på Ravelry